Fejlene i sundhedsvæsenet kan være mange. Det kan eksempelvis være en fejl under en operation, fejl i behandlingen, forsinket diagnosticering eller overset cancer på en scanning.
De fleste personer kommer på et eller andet tidspunkt i deres liv i kontakt med det danske sundhedsvæsen. Kernen i sagerne på dette område er, at der – med enkelte undtagelser – altid tale om det, man kalder en forudbestående lidelse, som har været årsag til kontakten til sundhedsvæsenet.
Når man er i kontakt med sundhedsvæsenet, så har man krav på behandling efter erfaren specialiststandard, som også forkortes ESS. Erfaren specialiststandard er udtryk for almindelige anerkendte lægefaglige standarder, som en erfaren specialist må forventes at følge. Det er ikke væsentligt om du behandles af yngste læge eller dygtigste professor, det er den konkrete adfærd fra sundhedspersonen i situationen, der bedømmes.
Det er eksempelvis ikke almindelige anerkendte lægefaglige standarder når en læge anvender en ikke godkendt eksperimentel behandling, som patienten ikke har godkendt. Et eksempel på dette er netop blevet afdækket i medierne hvor det er kommet frem, at der er udført ikke godkendte operationer på ankler på særligt Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler. Vi kan hjælpe med at søge erstatning, hvis du har fået udført en ankeloperation, som har vist sig ikke at være godkendt.
Erstatning fra Patienterstatningen
Hvis man mener man er påført en skade i behandlingssystemet, skal man anmelde sin sag til Patienterstatningen. Det kan gøres online på www.pebl.dk med brug af NemID. Hvis man ikke selv kan anmelde, eller er bange for at lave fejl i anmeldelsen, så bistår vi gerne med at anmelde sagen til Patienterstatningen, så tøv ikke med at kontakte os for rådgivning i processen.
Patienterstatningen er en offentlig myndighed, som selv undersøger og oplyser erstatningssagerne. Man skal dog selv ansøge om de enkelte erstatningsposter, og – efter vores opfattelse – ofte redegøre for erstatningsposterne i sagerne”.
Det er vigtigt at man anmelder sagen hurtigst muligt til Patienterstatningen. Der er en frist på 3 år fra skadestidspunktet til at anmelde. Undtagelsen er de tilfælde, hvor man ikke har været klar over, at der er sket en skade. I disse tilfælde har man 3 år til at anmelde skaden fra det tidspunkt, hvor man blev bekendt, eller burde være blevet bekendt med skaden.
Ankenævnet for Patienterstatningen
Patienterstatningens afgørelser kommer ofte i flere omgange, og man har mulighed for at klage over afgørelserne til Ankenævnet for Patienterstatningen. Man skal dog overveje denne mulighed grundigt, hvis man har fået delvist medhold. Vi anbefaler derfor, at man rådfører sig med en af vores erstatningsadvokater inden man klager. Årsagen til dette er, at Ankenævnet for patienterstatningen har det, man kalder fuld prøvelsesret, og således er berettiget til at omgøre afgørelser fra Patienterstatningen helt eller delvist – også til skade for borgeren.
Man skal være meget opmærksom på, at man kun har en måned til at klage over afgørelsen fra Patienterstatningen.
Når Ankenævnet har truffet endelig afgørelse enten for hele sagen eller for dele af denne, så har man en frist på 6 måneder til at indbringe afgørelsen for domstolene.
Kontakt os
Sager på patientskadeområdet er ofte komplekse, og det er vor opfattelse, at skadelidte ofte har behov for juridisk bistand, herunder særligt til håndtering af de strenge klagefrister, der er i sådanne sager. Derfor bør du kontakte en af vores erstatningsadvokater, hvis du har spørgsmål i anledning af din patienterstatningssag.
Vi bistår gerne i forbindelse med klagesager for Styrelsen for Patientklager, herunder i forhold til de særlige frister, der gør sig gældende på dette område.
Sideløbende med patienterstatningssager, kan der klages over en læge, eller et behandlingsforløb via Styrelsen for Patientklager.
Erstatningsposter
I patienterstatningssager opgøres kravet efter lov om klage og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, som henviser til erstatningsansvarsloven, og de erstatningsposter man kan have krav på i en patienterstatningssag er typisk:
Behandlingsudgifter
Tabt arbejdsfortjeneste
Svie og smerte
Varigt mén
Tab af erhvervsevne
Forsørgertabserstatning
