Færdselsulykker

Få en gratis og uforpligtende snak:

Erstatning efter færdselsulykke

Der sker hvert år mange ulykker i trafikken. Når man er impliceret i en ulykke, hvor den anden part er et motoriseret køretøj, det være sig en bil, en motorcykel eller eksempelvis en knallert, så har man en ansvarlig modpart.

Objektivt ansvar

Kendetegnene for bil, motorcykel og knallert er, at det er lovpligtigt at have køretøjet ansvarsforsikret. Ansvarsforsikringen dækker de skader, som det køretøj, man er fører af, forvolder på andre i trafikken. Hvis ens passagerer i bilen eller på motorcyklen kommer til skade, og trafikulykken er ens skyld, dækker ansvarsforsikringen også. Der er det man kalder objektivt ansvar, eller ansvar uden skyld. Dette medfører, at selv om det er ens egen skyld ulykken sker, så kan man – som udgangspunkt – få erstatning. Kører man ved et uheld over for rødt, og der kører sammen med en anden bil, så er det ens skyld. Men det objektive ansvar betyder, at kommer man til skade, så kan man kræve erstatning ved ansvarsforsikring for det køretøj man kørte ind i.

Vi oplever mange forskellige tilskadekomster som følge af uheld i trafikken. Det kan være en cyklist, der bliver kørt ned af en bil, der ikke overholder sin vigepligt. Det kan være en motorcykel, der undviger en modkørende overhalende bil, som har overset motorcyklen, eller en ulykke på landevejen, hvor en bagfrakommende bil ikke har set, at dem foran bremser.

Piskesmældsskader

Færdselsulykker eller trafikulykker er årsag til mange forskellige typer af skader, men de ulykker hvor der sker påkørsel bagfra, efterlader en del skadelidte med varige nakkesmerte med mere. Disse skader kaldes ofte for piskesmæld, whiplash, distorsio columna cervikalis eller forstuvning af halshvirvelsøjlen.

Piskesmældsskaderne efterlader ofte folk med varige nakkesmerter, udstrålende smerter til skuldre og arme, hovedpine og kognitive udfordringer. Det kan være invaliderende varige gener, og fælles er ofte, at generne ikke er objektiv konstaterbare. Det betyder at man ikke umiddelbart kan se på den skadelidte at denne er kommet til skade. Derfor er det også vigtigt, at symptomerne straks bliver ført til journals, og at man bliver undersøgt af enten egen læge eller på skadestuen. Dette skal helst ske straks og inden for 24 timer. Retspraksis har tilkendegivet, at hvis generne ikke er tilstede indenfor 72 timer, så er det meget vanskeligt at dokumentere det, der kaldes strakssymptomer.

Strakssymptomer

Modsætningen til dette er eksempelvis cyklisten, der bliver kørt ned af en bil, og påføres brud på ben og arm. Her vil man på røntgenbilleder kunne se bruddet og skaderne vil være objektivt konstaterbare, hvorfor der som regel ikke vil være tvivl om det, man hos erstatningsadvokater kalder strakssymptomer.

Erstatningsmuligheder

Når man har været med i en færdselsulykke med et andet køretøj eller en anden ansvarlig skadevolder, kan man søge erstatning ved denne – typisk via dennes ansvarsforsikring. Man kan også søge erstatning ved sin egen ulykkesforsikring eller ulykkesforsikringer, hvis man er dækket af flere.

Ulykkesforsikringen dækker det man har aftalt i policen, typisk nogle behandlingsudgifter og en méngrad.

Hvis modparten anerkender erstatningsansvaret vil dette ske efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Krav skal anmeldes inden for 3 år til modparten, ellers risikerer man at blive mødt med forældelse.

Erstatningsporster

De poster man kan have krav på ved modparten/ansvarsforsikringen er typisk:

Behandlingsudgifter

Tabt arbejdsfortjeneste

Svie og smerte

Varigt mén

Tab af erhvervsevne

Forsørgertabserstatning